AI er alt

Tidligere på året var jeg i Kina. Når man rejser rundt i et land, der er så enormt og består af så ufattelig mange mennesker, ser man for det første en masse nyt.

For det andet ser man ikke bare nyt. Når man som tilrejsende får tingene op i så voldsom skala som i Kina, bliver nogle mønstre klarere, og man ser ting på en ny måde. Jeg fik i Kina øjnene op for, at AI ikke bare er en ny teknologi. Det er en accelerator af teknologier, processer, tendenser … AI ændrer vores verden ufattelig hurtigt.

Det gik op for mig, at jeg nok havde undervurderet, hvor enorme og fundamentale de forandringer bliver. Vi har spurgt os selv, hvad teknologien kunne. Svaret er, at vi aner det ikke, men at det er tættere på “alt” end på “intet”. Og hvor stiller det så os som mennesker?‍

Billig intelligens, værdifuld vilje‍

Jeg synes, det skifte er rasende interessant. I begyndelsen talte vi meget om teknologien. Vi var fascinerede af, hvad den kunne. Nu er spørgsmålet i stigende grad, hvad vi selv kan og bør gøre anderledes, fordi AI findes. Samtalen er med andre ord flyttet fra teknologi til menneske. Fra AI-strategi til menneskelig adfærd.

David Brooks, som er en amerikansk-canadisk forfatter og journalist, skrev tidligere på sommeren en længere artikel i magasinet The Atlantic. Den handlede om, hvordan vi som mennesker vil reagere på AI.

Hans centrale tanke, eller i hvert fald den, som slog mig, er: “Når der er en overflod af intelligens, bliver vilje værdifuld.” Det, der vil skille os ud, er ikke teknologien og den kunstige intelligens i sig selv. For den vil være overalt. Det er måden, vi bruger den på, som bliver afgørende.‍

Magelighed eller nysgerrighed?‍

Et af de mennesker, jeg følger på LinkedIn, er selvsamme The Atlantics CEO, Nicholas Thompson, og kanalen “The Most Interesting Thing in Tech”, hvor han på få minutter samler nogle observationer om AI, ofte dagsaktuelle.

Han skelner mellem to måder at bruge AI på:

• Man kan slippe for noget.
• Eller man kan blive bedre til noget.

Vi kan læne os tilbage og lade AI gøre det meste af arbejdet, så vi slipper. Det vil nogle vælge. Vi mennesker er magelige af natur, men dertil kommer et pres fra de virksomhedsledere, som først og fremmest ser AI som et redskab til effektivisering. Budskabet fra dem til de ansatte er ikke: “Brug AI til at blive bedre til dit arbejde og styrke din faglighed.” Nej, budskabet er: “Arbejd hurtigere. Producer mere. Nu, hvor AI kan gøre det meste, skal du levere mere.”

Umiddelbart logisk og bundlinjevenligt. Problemet er, at vi får flere og flere eksempler, der tyder på, at mennesker bliver intellektuelt sløve, når de skal bruge AI på den måde. Og var det meningen?

Vi taler meget om, hvor meget tid AI kan spare os for. Jeg er blevet langt mere optaget af, hvordan AI kan gøre os bedre. Og hvordan vi i mødet med AI styrker vores nysgerrighed. Ambition. Dømmekraft. Handleevne. Sociale intelligens. Evne til at stille gode spørgsmål.‍

AI i bestyrelsen‍

Jeg mærker, at jeg og de mange virksomhedsledere og bestyrelsesmedlemmer, jeg taler med, synes, at AI er et kaotisk sted lige nu. Den indledende fascination er nogle steder blevet til frustration. AI giver ikke altid det ventede resultat.

Nogle virksomhedsledere tøver stadig med at begynde at tage AI i brug for alvor. Andre har kastet sig hovedkulds ud i det, nogle gange uden at tage de nødvendige forholdsregler og stille de nødvendige spørgsmål.

For eksempel har jeg flere gange hørt, at bestyrelsesmedlemmer bruger AI til at tygge mødematerialet igennem og komme med en anbefaling af, hvordan man skal forholde sig til punkt 3 og 5.

Umiddelbart smart. Men sker det i et sikkert AI-miljø, eller lukker bestyrelsesmedlemmet af vanvare forretningshemmeligheder ud? Og læser og forstår bestyrelsesmedlemmet så overhovedet selv, hvad der er på spil, og kan de under selve mødet deltage i en engageret debat om det?

Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan bruge AI til at blive bedre til bestyrelsesarbejdet, men så skal det være med viljen til at blive bedre som motivation. Ikke mageligheden.

Hvis vi bare udliciterer det meste af arbejdet til AI, kan vi jo lige så godt have en bestyrelse bestående af AI-agenter.

Så hvordan bruger vi AI i bestyrelsen på en sikker måde, så den styrker vores menneskelige dømmekraft og vilje? ‍

Har Musk en pointe?‍

Som så mange andre så jeg sommerens lange interview med Elon Musk i The Economist. Han forudsiger, at AI i løbet af få år – formentlig mindre end et årti – vil være blevet mere intelligente end mennesker og derfor vil overtage styringen.

Som mennesker vil vi opleve en verden, hvor vi ikke længere skal spekulere over at få råd til noget. Alt vil være tilgængeligt i rigelige mængder. Penge bliver irrelevante.

Man behøver ikke at tro på alle hans forudsigelser. Men det er en understregning af, hvor voldsom en udvikling vi står midt i.

Ingen virksomhedsleder eller bestyrelse kan længere undgå at forholde sig til AI.

Det er en løbende opgave, for udviklingen går lynende stærkt.

Ikke alle skal være eksperter eller forstå modellerne. Men alle skal være nysgerrige og aktive.

Og alle skal stille det simple spørgsmål og være interesseret i svaret: “Hvordan kan jeg blive bedre med AI?”

‍

Tue